Fugt kan optræde mange steder i vore boliger, og være medvirkende til et dårligt indeklima.
Mug og skimmel forekommer oftest i ældre huse, men antallet af tilfælde med skimmelproblemer i nye huse er stigende. Årsagen til at skimmel opstår, er altid fugtbetinget. I nogle tilfælde er husets beboere medskyldige i at skimmel opstår.
Ved gamle huse er mangelfuld ventilering ofte skyld i forekomst af skimmel. Ved nye huse skyldes forekomst af skimmel oftest utilstrækkelig beskyttelse mod nedbør i byggeperioden og generel manglende udtørring af byggeriet.
Når jeg bliver bedt om at hjælpe til med en vurdering af en situationen, der kan omhandle skimmel, starter jeg normalt med at vurdere, om det konstaterede synlige skimmel kan være forårsaget af fugt, som kommer udefra eller indefra.
Kommer fugten udefra, skal det klarlægges, hvordan fugtindtrængning forhindres. Opstår der fugt p.g.a. for fugtigt indeklima, skal der tales om, hvordan indeklimaet forbedres. Der kan også være flere kombinationer af årsager. Fugtmålinger ved vægge og gulve foretages ofte, og måling af fugtigheden i rumluften indgår ofte i undersøgelsen.
Det sker, at der er behov for måling af indeklima over en tidsperiode.
Håndværkerkontakt:
Ofte er der behov for en håndværker, når resultatet af mine undersøgelser foreligger. Der skal tætnes, udskiftes, repareres eller noget helt andet. Nogle gange skal der flere håndværkere efter hinanden.
Enkelte af mine kunder vælger selv at tage kontakt til håndværkere, og styre disse, men jeg har gode erfaringer for, at der opnås et bedre slutresultat, når at jeg følger opgaven til dørs ved også at sørge for al kontakt med håndværkeren. Denne del at mit arbejde bliver vi nødt til at afregne ”efter forbrugt tid” som vi benævner det. Min timeløn i denne fase er 1.050 kr. ekskl. moms.